Uddannelsesrådgiver til PensionDanmarks Virksomhedsrådgivning

Generelle oplysninger

 

Uddannelsesrådgiver til PensionDanmarks Virksomhedsrådgivning

 

Drømmer du om at gøre en forskel ved at styrke kompetencerne hos 800.000 faglærte og ufaglærte medlemmer? Har du erfaring med rådgivning om uddannelse – og lyst til at omsætte muligheder til konkrete løsninger for både virksomheder og medarbejdere? Så er du måske vores nye uddannelsesrådgiver.

 

Du skaber overblik i henvendelser og administration

Som uddannelsesrådgiver er du en central kontakt for virksomheder, der beskæftiger vores medlemmer. Du håndterer daglige henvendelser og driver dialogen frem – både når virksomheder og medlemmer rækker ud, og når du selv tager initiativet.

 

Du rådgiver om muligheder for efter- og videreuddannelse og hjælper virksomheder med at få overblik over tilskudsordninger og processer. Samtidig sikrer du, at administrationen fungerer effektivt og korrekt.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • behandle refusionsansøgninger med fokus på kvalitet og rettidighed.
  • udarbejde opkrævninger på baggrund af overenskomster.
  • besvare henvendelser på telefon og mail.
  • undersøge og håndtere indbetalingsfejl.
  • bidrage til en stabil drift med fokus på service og kvalitet.

 

Et stærkt team med fælles blik for virksomhederne
Du bliver en del af Virksomhedsrådgivning, hvor du arbejder tæt sammen med både uddannelses- og virksomhedsrådgivere. Vi er et team med høj faglighed og en uformel tone, hvor vi sparrer, deler viden og hjælper hinanden.

 

Hos os er der kort vej fra spørgsmål til svar, og du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt i et miljø, hvor vi tager ansvar for både opgaverne og hinanden.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har mindst tre års relevant erfaring med rådgivning om, tilrettelæggelse og udførsel af videreuddannelsestilbud for voksne. Måske har du arbejdet i en kursusvirksomhed, på en uddannelsesinstitution eller i en styrelse.

Du kan komme med en professionsbachelor, en bachelor eller en overbygning indenfor pædagogik, psykologi, uddannelsesvidenskab eller noget helt andet.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.
  • kan lide at arbejde proaktiv, struktureret og øje for detaljen.
  • trives med en varieret hverdag og skiftende henvendelser.
  • veksler mellem at løse opgaver selvstændigt og at vende sager med kollegaer, når der er behov for flere perspektiver.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.


Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Marianne Kærgaard på telefon +45 26205837 eller mail mark@pension.dk.

 

Sådan gør du
Send din ansøgning snarest muligt og senest 21. juni 2026 via ansøgningslinket. Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt.

 

Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:
21-06-2026