Fysioterapeut til Online Fysioterapi

Generelle oplysninger

 

Fysioterapeut til Online Fysioterapi

 

Vil du være en del af vores team inden for online fysioterapi til gavn for PensionDanmarks medlemmer? Brænder du for at skabe positiv forandring ved at hjælpe folk til et mere aktivt liv – og kan du levere professionel behandling og rådgivning via video? Så er du måske den nye fysioterapeut, vi mangler.

 

Du hjælper vores medlemmer til et bedre og mere aktivt liv

Som behandler i vores Online Fysioterapi får du mulighed for at gøre en reel forskel for vores medlemmer, uanset hvor de befinder sig. Her spiller du en vigtig rolle i at bringe sundhed og trivsel tættere på dem gennem professionel og personlig behandling såvel som rådgivning gennem videokonsultationer. Mange af vores medlemmer har fysisk krævende jobs og oplever forskellige helbredsudfordringer fra mindre gener til akutte skader og mere komplicerede problemer forbundet med kroniske lidelser. Vi tror på en helhedsorienteret tilgang, og derfor vejleder du også medlemmerne om andre relevante tilbud i sundhedsordningen, hvis det kan gavne deres forløb.

 

Som medarbejder i Online Fysioterapi Danmark, forventer vi, at du:

  • Er fleksibel og engageret, har gode samarbejdsevner og glædeligt deler din faglige viden med dine kollegaer.
  • Er digitalt velfunderet, da al behandling foregår over video.
  • Trives med at arbejde selvstændigtog kan formidle svære problemstillinger på en enkel og forståelig måde.
  • Motiveres af at yde et højt serviceniveau såvel som et højt fagligt niveau.

 

Du bliver en del af et team på ni erfarne fysioterapeuter med baggrund fra både klinikker og genoptræningsenheder. Selvom vi arbejder selvstændigt, prioriterer vi sparring og vidensdeling på tværs for at sikre den bedste behandling for vores medlemmer.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du er fysioterapeut og har mindst tre års praksiserfaring i ryggen. Det er vigtigt, at du besidder stærke kommunikationsfærdigheder og både taler og skriver dansk flydende samt kan gennemføre en rådgivningssamtale på engelsk.

 

Klinikken ligger i nye lokaler i Vallensbæk. Du vil arbejde inden for klinikkens åbningstid – mellem kl. 07 til 19 – med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Din tiltrædelse forventes at være den 1. juni 2025.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.


Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Online Fysioterapi Danmark, Tanja Kolmos Herbst på telefon 2253 4263 eller e-mail tsk@pension.dk.

 

Sådan gør du


Send din ansøgning til os snarest muligt og senest den 11. april 2025 ved at benytte ansøgningslinket.

 

Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

 

Læs mere på pensiondanmark.com



Ansøgningsfrist:
11-04-2025