Financial Controller til PensionDanmarks ejendomsportefølje

Generelle oplysninger

 

Financial Controller til PensionDanmarks ejendomsportefølje

 

Drømmer du om et job med stor selvstændighed og betydning for økonomistyringen af en af Danmarks største ejendomsporteføljer, der både indeholder etablerede domicilejendomme, boligejendomme og byggeprojekter for mere end 30 mia.? Så er du måske vores nye Financial Controller. 

Du forstår vigtigheden i korrekt økonomistyring 
Som vores nye Financial Controller bliver du en del af PensionDanmarks Ejendomsregnskabsteam, som er ansvarlig for udarbejdelsen af ejendomsregnskaberne, herunder afstemninger, opfølgning på budgetafvigelser samt løbende ad hoc-opgaver indenfor ejendomsregnskab.

Da ejendomsadministrationen er outsourcet, bliver en vigtig del af din opgave at sikre, at vores administratorer leverer rettidigt og korrekt regnskabsdata, som danner grundlag for vores ejendomsregnskaber. Du deltager også i den månedlige gennemgang af igangværende byggerier med projektlederne, ligesom du medvirker til udarbejdelsen af ejendoms- og byggerapporteringen, herunder opfølgning på momsmæssige forhold i samarbejde med vores skatteafdeling.  

Dit arbejde betyder blandt andet, at vi altid har overblik over om projektøkonomien holder, at vi forstår, hvad eventuelle afvigelser skyldes, og at vi har alle tal klar til rapporteringsdeadline. 

En hverdag med mange snitflader 
I dit daglige arbejde som Financial Controller samarbejder du bredt på tværs af organisationen med flere afdelinger; herunder koncernregnskab, Tax, Legal & Compliance, Ejendomme og Ejendomsadministrator. Derfor er det vigtigt, at du trives i en rolle med mange interessenter og formår at skabe gode samarbejdsrelationer gennem en professionel og konstruktiv tilgang. 

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har en solid regnskabsmæssig forståelse og trives i en kompleks og udadvendt hverdag. Du har praktisk erfaring med regnskab, eksempelvis som revisor eller Financial Controller. Er du mere end almindeligt god til Excel og andre BI-værktøjer er det også en fordel.

Dertil ser vi gerne, at du: 

  • Har stærke analytiske evner og motiveres af at skabe overblik og indsigt  
  • Trives med både daglige driftsopgaver og opgaver, der kræver ekstra fordybelse  
  • Har interesse for udvikling og optimering af processer og arbejdsgange 
  • Har kendskab til Business Central 365  
  • Kan varetage administration af ejendomsselskaber 

Har du erfaring med udarbejdelse af årsregnskaber, herunder årsregnskabsloven, er det absolut en fordel, men ikke et krav.  

Har du mindre erfaring vil du blive støttet i at finde den viden, der skal til for at løse opgaverne på en god måde. Det vigtigste er, at du har en nysgerrig tilgang, lysten til at lære og et positivt mindset, også når der sker forandringer. Som person er du en god og social kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og det gode fællesskab i teamet. 

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne. 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Elisa-Maria Schröder på e-mail: ems@pension.dk eller tlf.: 31106960.  

Sådan gør du 
Er du interesseret i at blive en del af PensionDanmark, så send os dit motiverede CV via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 18. oktober. Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Ansøgningsfrist:
18-10-2026