Bliv finanselev i PensionDanmark

Generelle oplysninger

 

Bliv finanselev i PensionDanmark

 

Vil du kickstarte din karriere i et pensionsselskab med stort fokus på en bæredygtig fremtid? Drømmer du om en uddannelse, der kombinerer teori og virkelighed? Så er du måske en af vores nye finanselever i PensionDanmark. Her får du ansvar fra første dag, elevløn og pension under hele uddannelsen, en-til-en hjælp og vejledning – og en arbejdsplads med udsigt til både vand og gode karrieremuligheder.

 

Her får du ansvar og opgaver, der giver mening fra første dag

Uddannelsen som finanselev veksler mellem skoleuger på Forsikringsakademiet og dit arbejde i PensionDanmark. Du får base i vores medlemsrådgivning, hvor du bliver en del af holdet på lige fod med dine 30 kolleger som du kan lære mere om her.

 

Her får du hurtigt ansvar for selv at rådgive vores medlemmer om deres pensionsordninger. Du får altså brug for alt det, du lærer på Forsikringsakademiet, lige med det samme. Du kommer til at sidde i et åbent kontorlandskab, hvor du altid har dine kolleger og din nærmeste leder ved hånden.

 

Dogan, finanselev

”Det fede ved at være elev hos PD er, at man fra starten er på lige fod med sine kollegaer i afdelingen. Man får mulighed for at arbejde med de ting, vi lærer på skolen, og anvende dem i praksis. Samtidig får man erfaring med en bred vifte af arbejdsområder, hvilket giver mulighed for at specialisere sig inden for det, man finder mest spændende”

 

Fakta om uddannelsen som finanselev i PensionDanmark

  • Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 8-16. Perioder med skole er typisk en uge ad gangen med lidt kortere dage.
  • Uddannelsen afsluttes med en fagprøve efter 2 år. Du får elevløn og pension under hele uddannelsen.
  • Du får tilknyttet en vejleder, som er ansvarlig for din oplæring i PensionDanmark.
  • Din vejleder hjælper og rådgiver dig også, så du lever op til de mål og krav, Forsikringsakademiet stiller.

 

Uddannelsen som finanselev er en bred uddannelse, der giver mange muligheder. Efter din uddannelse vil du have mulighed for at få ansættelse inden for hele finanssektoren, og du kan også vælge at videreuddanne dig. Flere af vores tidligere finanselever er i dag fastansat i PensionDanmark.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

  • Du er student fra enten STX, HTX, HF, EUX eller HHX
  • Du er positiv og god til at skabe relationer
  • Du er selvstændig og ansvarlig
  • Du er vild med store tal og små detaljer, og har det kølige overblik, der luner i vores medlemmers budgetter

 

En arbejdsplads, du kan være stolt af
I PensionDanmark arbejder vi ikke for at skabe overskud til aktionærer. Sådan nogen har vi nemlig ikke. I stedet er vi ejet af vores godt 800.000 medlemmer – helt almindelige danske lønmodtagere, som vi administrerer en samlet pensionsformue på over 350 mia. kr. for. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne og den grønne omstilling.

 

Vi er ca. 400 medarbejdere og bor i lækre omgivelser på Langelinie Allé ved Nordhavnen i København. Vi er førende i branchen inden for digitalisering, hvor vi er nået langt med automatisering og robotics. Vores fokus på indbyrdes sparring på tværs af afdelingerne giver dig et godt branchekendskab til liv og pension – og den bedste start på en god karriere. 

 

Vi har fokus på sundhed og trivsel, og du får adgang til motionsrum, cykelordning, frugtordning og en god kantine med en lækker, varieret og sund kost.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.


Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende teamleder Marigona Gashi Osmani tlf. 6037 7085 og e-mail: mgo@pension.dk., og du kan læse mere om et job hos PensionDanmark, her.

 

Vi glæder og til at høre fra dig

Er du interesseret i stillingen, så send en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt dit CV til os snarest muligt og senest den 4. maj 2025. 

 

Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

 

PensionDanmark sørger for at du bliver tilmeldt finanselevuddannelsen, som du kan læse mere om her 



Ansøgningsfrist:
04-05-2025