Generelle oplysninger
Økonom til PensionDanmark
Drømmer du om et job, hvor du kan tænke analytisk, og er du god til at skabe sammenhænge i informationer og data? Har du fantasi til at se, hvor i tallene den gode fortælling ligger? Så er du måske vores kommende økonom teamet Økonomisk Analyse.
Du hjælper os med at forstå medlemmerne
Som vores kommende kollega bliver din opgave at bidrage til udarbejdelsen af analyser om PensionDanmarks medlemmers økonomiske forhold og vilkår i relation til pension og forsikring, arbejdsmarked, sundhed, uddannelse mv. Du vil desuden skulle arbejde med analyser af samspillet mellem arbejdsmarkedspension og samfundsøkonomi samt bidrage til konkurrentovervågning og sammenligninger på tværs af branchen.
Du bliver en vigtig holdspiller på tværs af organisationen når det drejer sig om produktudvikling, kommunikation og presse, og du bidrager til videndeling og profileringen af PensionDanmark i omverdenen.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du har en samfundsvidenskabelig baggrund, gerne cand. polit., cand. oecon. eller lignende.
Vi forventer desuden, at du:
- har solide analytiske kompetencer og kan vurdere, om dine tal holder vand.
- interesserer dig for registerdata og andre mikrodata og har erfaring med analyser af samfundsøkonomiske forhold.
- har gode skriftlige formidlingsevner.
- har lyst til, og gerne erfaring med, at programmere i Python eller andre programmeringsværktøjer.
- har relevant erfaring fra lignende job eller studenterjob, hvis du er nyuddannet.
Som person ser vi gerne, at du er samarbejdende og opsøgende både internt i organisationen og eksternt med vores samarbejdspartnere. Du har blik for at kommunikere komplicerede samfundsøkonomiske analyser på en måde, der er forståelig for modtagere, der ikke har samme tekniske viden som dig. Du har blik for detaljen, har drive og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Du vil indgå i et team med to økonomer og en leder, og er forankret i en afdeling med bl.a. stabsfunktion, kommunikation, ESG og partnerskaber. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde, hvor vi har travlt, er i godt humør, og skaber god værdi for vores kollegaer og medlemmerne i PensionDanmark.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Tove Birgitte Foxman på 4094 3243 eller e-mail tbf@pension.dk.
Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, så kig her.
Lyder det som dig?
Så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt og senest den 18. januar 2026.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
18-01-2026