Generelle oplysninger

Studerende med flair for marketing og content creation
Vil du være med til at markedsføre PensionDanmark Ejendommes ambitiøse bolig- og byudviklingsprojekter? Har du flair for at skabe interessant indhold til sociale medier og kan du li’ at tage fotos og arbejde med grafik? Så er du måske den Junior konsulent, vi leder efter.
Sæt dit præg på vores markedsføring
Hos PensionDanmark Ejendomme udvikler vi fremtidens bolig- og erhvervsejendomme – og vi står bag flere af landets store byudviklingsprojekter. Vi forvalter en ejendomsportefølje med en samlet værdi på ca. 30 mia. kr. Vores ambition er at være markedsledende på afkast, ESG og lejertilfredshed – til gavn for PensionDanmarks mere end 800.000 medlemmer. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe ejendomme og byområder, der både leverer solide resultater og bidrager positivt til samfundet.
Som Junior Konsulent i PensionDanmark Ejendomme bliver du en del af det nyoprettede team for Salg, Udlejning og Marketing, som består af 4 personer. Sammen har I ansvaret for al markedsføring af vores byggeprojekter. Her vil du både komme til at samarbejde med dine kolleger internt i Ejendomme, men også med en række marketing- og kommunikationsbureauer samt ejendomsmæglere.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af at udarbejde opslag til sociale medier og besvare henvendelser, opdatere hjemmesider i WordPress, lave grafisk opsætning af nyhedsbreve og optage video og billeder til vores digitale platforme. Du vil også hjælpe med at udforme tekster til hjemmesider, events mm.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du er på slutningen af din bachelor eller begyndelsen af din kandidat med fokus på markedsføring. Derudover ser vi gerne, at:
- Du har kendskab til video- og billedredigering og kan evt. begå dig i Adobe-pakken
- Du har lyst til at arbejde med AI-værktøjer til både tekst, billede og video
- Du har prøvet at arbejde med CMS-systemer, fx Wordpress
- Du har flair for at skabe indhold til sociale medier, fx Facebook og Instagram
- Du har drive og tager ansvar og initiativ
I PensionDanmark bliver du en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem spændende og alsidige opgaver. Du kommer tæt på beslutningsprocesser og bidrager til kommunikation om bæredygtighed, samtidig med, at du får ansvar og mulighed for at præge de opgaver, du sidder med. Som student bliver du også en del af vores studenternetværk, der tilbyder både faglige og sociale arrangementer, så du kan opbygge relationer på tværs af organisationen. Derudover kan du nyde godt af vores frokostordning og bruge vores egne træningsfaciliteter.
Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen på vores hovedkontor i København, med fleksibilitet i forhold til eksaminer.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgs og marketingdirektør Mathilde Lykke Bülow på tlf. 31501245 eller e-mail: malb@pension.dk.
Vi glæder og til at høre fra dig
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning samt dit CV til os snarest muligt og senest den 19. oktober 2025.
Du kan læse mere om et job hos PensionDanmark, her.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
19-10-2025