
Studentermedhjælper til Partnerskaber i PensionDanmark
Drømmer du om et studiejob, hvor du kommer helt tæt på policy-arbejdet og udviklingen af et af landets største pensionsselskaber? Er du godt i gang med første del af dit studie og klar til at gå på arbejde med Københavns bedste udsigt to-tre dage om ugen ved Langelinie? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Du løser både administrative og analytiske opgaver
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af afdelingen Partnerskaber, hvor vi arbejder med alle vores eksterne stakeholdere og samarbejdspartnere. Det kan fx være vores ejere, uddannelsesfonde, eller andre eksterne institutioner, der har indflydelse på vores udvikling og service til vores medlemmer. Dit arbejde vil primært omhandle at løse opgaver for Team Uddannelse, som bestyrer og arbejder med de overenskomstaftalte uddannelsesfonde, der er oprettet for at yde støtte til vores medlemmers efteruddannelse. Opgaverne vil både være administrative og analytiske og blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse af økonomital, statistik og notater til bestyrelsesmøder i de forskellige uddannelsesfonde.
- Opdatering af tekster og satser på forskellige hjemmesider.
- Understøtte administrationen af uddannelsesfonde og overenskomster.
- Regnskabsopgaver og -opgørelser i Navision.
Gennem arbejdet får du en stor indsigt i den danske model, overenskomstsystemet samt voksen- og efteruddannelsessystemet i Danmark.
Du går til arbejdet med nysgerrighed og godt humør
I Team Uddannelse vil du arbejde sammen med vores uddannelseschef og tre chefkonsulenter. De glæder sig til at få dig med på holdet og se, hvad du kan. Det demonstrerer du dem hurtigt, fordi du er proaktiv, engageret, og altid sørger for at have styr på detaljerne. Din motivation er din nysgerrighed og vilje til at lære nyt, kombineret med din interesse for stakeholdermanagement og policy-udvikling.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du er i gang med første del af en videregående uddannelse som statskundskab eller cand.scient.adm. på K.U., SamBas på RUC, eller et tilsvarende studie på CBS. Det er en fordel, at du har kendskab til Microsofts Office pakke, Excel og Navision, og interesserer dig for politik, uddannelse og arbejdsmarkedet.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte uddannelseschef Jakob Overgaard Jørgensen på telefon 35 47 00 05 eller e-mail joj@pension.dk
Har jobbet fanget din opmærksomhed, så send din ansøgning til os snarest muligt og senest d.27 april 2025 ved at benytte ansøgningslinket. Vi indkalder kandidater løbende til samtale med ambition om at ansætte i løbet af maj måned.
Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Du kan læse mere om os på pensiondanmark.com
Ansøgningsfrist:
27-04-2025