Karrierewebsite PensionDanmark: alle vores stillinger
PensionDanmark

Følg os

  •  

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite PensionDanmark: alle vores stillinger
PensionDanmark

Følg os

  •  

Menu Karrieresite PensionDanmark

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger PensionDanmark
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Senior Risk Manager til PensionDanmark

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger


Senior Risk Manager til PensionDanmark

 

Brænder du for at arbejde med risikostyring og alternative investeringer? Og kan du bruge din faglige nysgerrighed til at sikre, at PensionDanmarks ledelse bliver klædt på til at træffe de bedste beslutninger i forbindelse med alternative investeringer? Så er du måske vores nye Senior Risk Manager.

Du skaber forudsætningerne for, at vi kan træffe de rigtige beslutninger
Som Senior Risk Manager i PensionDanmarks risikostyringsfunktion (2nd line) bliver din primære opgave at udarbejde risikovurderinger af investerings-indstillinger vedrørende alternative investeringer, fx investeringer i infrastruktur, ejendomme, private debt og private equity. Du får i den sammenhæng en central rolle i forhold til at sikre ledelsen de bedste forudsætninger og det rette grundlag at træffe beslutninger på inden for det unoterede investeringsområde.

Jobbet er fagligt udfordrende og har en stor spændvidde, da PensionDanmark investerer i mange forskellige typer af alternativer både direkte og via fonde. Du kommer således til at vurdere mange forskellige typer investeringer, lige fra private equity til infrastruktur og ejendomsprojekter. Du vil samtidig få ansvaret for risikofunktionens overvågning af PensionDanmarks investeringsrisici i mere bred forstand, herunder også det børsnoterede område og medlemmernes finansielle risiko.

Som vores nye Senior Risk Manager får du ansvar for at:

  • Gennemgå og vurdere indstillinger af nye investeringer til vores investeringskomité
  • Indgå i faglig sparring omkring risici med investeringsafdelingen (1st line)
  • Overvåge porteføljen af alternative investeringer og den samlede investeringsportefølje
  • Udvikle risikouniverset på investeringsområdet for at sikre det bedst mulige risikostyringsværktøj for ledelsen
  • Bidrage til udvikling af risikomåling og -styringsprincipper for alternative investeringer

 

Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, og der stilles derfor høje krav til dine kommunikations- og samarbejdsevner. Du vil indgå i samarbejder med både fagfolk fra investeringsafdelingen og ejendomsfunktionen, som du skal kunne rådgive, udfordre og sparre med på daglig basis. Risikostyringsfunktionen er under udvikling, så du får derfor også mulighed for at sætte dit eget præg på dine ansvarsområder og funktionen – herunder på, hvordan vi i fremtiden skal arbejde med risiko.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling eller kompetencer, som gør dig i stand til at løse opgaverne i rollen. Derudover har du en relevant uddannelse på kandidatniveau fx cand.polit., cand.merc.fir., cand.merc.aud. eller lign.

Vi sætter stor pris på faglig nysgerrighed, og du skal have lyst til at kommunikere komplekse emner i øjenhøjde med dine interessenter. Du må gerne have en særlig interesse for risiko inden for investeringsområdet, være analytisk skarp og stille høje kvalitetskrav til dig selv i dit arbejde. Derudover er det en fordel, du arbejder struktureret og detaljeorienteret samt trives i et dynamisk og omskifteligt miljø.

Du kaster dig over nye områder og deler din viden med stor entusiasme
Du bliver en del af risikostyringsfunktionen i 2. forsvarslinje, som består af tre specialister og en student, som hver arbejder inden for forskellige risikoområder: investering, forsikring og operationel risiko. Ligesom dig sætter vi stor pris på faglig nysgerrighed og dygtighed, og vi lægger vægt på at kunne bruge hinanden på tværs til sparring og feedback.

Du kaster dig over nye, vidt forskellige og ofte komplekse områder med stor energi og forståelse for forskellige afdelingers behov. Derfor bliver du hurtig en populær og pragmatisk sparringspartner, der opdyrker gode samarbejdsrelationer på tværs af virksomheden.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne. 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Risk Officer Thomas Kyhl på telefon 24280818 eller e-mail thky@pension.dk.

Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her.

Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 10. december 2025 ved at benytte ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:
10-12-2025 


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen