
Senior Data Warehouse Specialist
Bliver du motiveret af at omsætte data til værdifulde indsigter? Og vil du være en del af en organisation, hvor det digitale område har højeste prioritet for, at vi kan nå vores mål, og hvor dine færdigheder kan være med til at gøre en forskel? Hos PensionDanmark søger vi en kompetent og erfaren Data Warehouse Specialist, der vil være med til at videreudvikle vores brug af data – og vi håber, det er dig!
Du forvandler data til værdifulde indsigter
Som vores nye Senior Data Warehouse Specialist bliver du en central del af vores Data Hub-afdeling, der er sat i verden for at opbygge og vedligeholde vores Data Delivery Platform. Gennem dit arbejde med platformen er du med til at understøtte både interne og eksterne interessenters databehov. Stillingens hovedfokus vil være på back-end-delen af platformen, dvs. data ingestion-, -transformation og -modellering; men du vil også få mulighed for at arbejde med dataleverancer i form af dataeksporter, faste rapporter, visualiseringer, ad hoc-forespørgsler, analyser mv.
Du er en erfaren og pragmatisk holdspiller
I Data Hub får du ni dygtige og ambitiøse kollegaer, som hurtigt kommer til at holde af dig, fordi de kan regne med, at du altid tager ansvar og løser dine opgaver til tiden og med høj præcision. Du er dygtig til at undersøge og analysere problemstillinger, identificere udfordringer og finde løsninger på komplekse dataspørgsmål. Din arbejdsstil er metodisk, struktureret og grundig, og du trives i et miljø, hvor fejlmarginen i produktion skal være gående mod nul. Du er ikke kun god til at lære nyt – du deler også gerne din viden med andre, og du kan uden problemer omstille dig til nye processer og metoder.
Derudover er dine samarbejds- og kommunikationsevner lige så veludviklede som dine datafærdigheder, og du trives også fint med de mange forskellige afdelinger, du samarbejder med på tværs af organisationen. Her udviser du stor tålmodighed og evner at omsætte komplekse, tekniske problemstillinger på en måde, der er letforståelig for modtageren, uanset baggrund.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
…du har minimum fem års erfaring fra en tilsvarende rolle og er subject matter expert inden for SQL, ingestion af kildedata til dataplatforme, ETL-processer og data warehouse-metodologier og -arkitektur, ideelt i en MS Azure-kontekst.
Desuden er det en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – som f.eks. datalog, datamatiker, software- eller IT-ingeniør – og erfaring fra den finansielle sektor.
Hvis du ikke kan krydse alle punkterne af, men til gengæld er indstillet på at lære en masse, vil vi meget gerne høre fra dig alligevel.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Data Hub Troels Mads Stahr, på tlf. 61 27 71 27 eller e-mail: tms@pension.dk. Du er velkommen til at læse mere om PensionDanmarks her.
Sådan gør du
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt og senest søndag d. 16. marts 2025 ved at benytte ansøgningslinket.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
16-03-2025