Karrierewebsite PensionDanmark: alle vores stillinger
PensionDanmark

Følg os

  •  

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite PensionDanmark: alle vores stillinger
PensionDanmark

Følg os

  •  

Menu Karrieresite PensionDanmark

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger PensionDanmark
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Kickstart din karriere som finanselev hos PensionDanmark!

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Generelle oplysninger

 

Kickstart din karriere som finanselev hos PensionDanmark!

 

Har du lyst til at kickstarte din karriere i et af Danmarks største pensionsselskaber, hvor vi hver dag gør en forskel for mere end 800.000 medlemmer? Så er du måske vores nye finanselev i PensionDanmark!

Her får du ansvar og opgaver, der giver mening fra første dag
Som elev hos os får du ansvar og opgaver, der gør en forskel for medlemmet, teamet og dig. Du får mulighed for at udforske pensions-, forsikrings- og investeringsområdet, koble teori med praksis og bruge det, du lærer på Forsikrings- og Pensionsakademiet, direkte i dit arbejde. Når du er færdig med finanselev uddannelsen, står du med en anerkendt uddannelse, der åbner dørene til spændende karrieremuligheder i finanssektoren – og giver dig mulighed for at bygge videre med efteruddannelse. Flere af vores tidligere finanselever har valgt at fortsætte deres rejse hos os og er i dag fastansatte i PensionDanmark.

Hør fra Dogan, tidligere finanselev, nu pensionsrådgiver:
”Det fede ved at være elev hos PensionDanmark er, at man fra starten er på lige fod med sine kollegaer i afdelingen. Man får mulighed for at arbejde med de ting, vi lærer på skolen, og anvende dem i praksis. Samtidig får man erfaring med mange forskellige arbejdsområder, hvilket giver mulighed for at specialisere sig inden for det, man finder mest spændende”.

Din hverdag som finanselev
Din hverdag som finanselev består af praktisk arbejde + skoleophold: Du skifter mellem Forsikrings- og Pensionsakademiet og vores afdeling; Pensionsrådgivning.

  • Du bliver en del af et team på 30 kolleger, der støtter dig og giver dig plads til at tage ansvar
  • Du hjælper medlemmer via telefon og mail med alt fra opsparing til forsikringer – og får erfaring med sagsbehandling
  • På skolebænken lærer du alt fra økonomi og lovgivning til specialefag om pension og forsikring – sammen med andre finanselever fra banker og finansvirksomheder

Fakta om uddannelsen

  • Start: September 2026
  • Uddannelsen varer 2 år og afsluttes med en fagprøve
  • Undervejs vil du både arbejde individuelt og projektorienteret, altid med støtte fra en personlig vejleder, der sikrer din læring og udvikling
  • Din arbejdstid ligger typisk mandag til fredag kl. 8-16, og i skoleuger har du lidt kortere dage
  • Som elev får du naturligvis både løn og pension under hele uddannelsen

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er klar til en uddannelse med:

  • En stejl læringskurve – du udvikler dig fra dag ét
  • Spændende udfordringer, hvor du altid har stærk backup fra mentor, kolleger og ledere
  • Rådgivning af vores medlemmer på både telefon og mail

Hør Simon, finanselev:
”Som finanselev i PensionDanmark bliver man taget i hånden fra start og mødt i øjenhøjde. Man får lov til at lære alting i eget tempo, og skulle man blive i tvivl, har man gode kollegaer, der virkeligt er klar til at hjælpe.
Derudover kommer man ind i et arbejdsmiljø, hvor der er god stemning, og hvor man virkeligt føler sig som en del af et team.”

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

  • Du er student fra enten STX, HTX, HF, EUX eller HHX
  • Du er positiv og god til at skabe relationer
  • Du tager ansvar og er selvstændig
  • Du har styr på tal, detaljer, lærer hurtigt og møder dagen med et smil
  • Du går efter resultater, har gå-på-mod og leverer kvalitet – hver gang

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur

 

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.


Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende teamleder Marigona Gashi Osmani på tlf. 6037 7085 og e-mail: mgo@pension.dk. Du kan læse mere om et job hos PensionDanmark, her.

Vi glæder og til at høre fra dig

Er du interesseret i stillingen, så send en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt dit CV til os snarest muligt og senest den 2. januar 2026.

Vi screener og interviewer løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

PensionDanmark sørger for, at du bliver tilmeldt finanselevuddannelsen, som du kan læse mere om her.



Ansøgningsfrist:
02-01-2026 

 


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen