
Aktuar til Medlemmer og Produkter i PensionDanmark
Vil du være med til at udvikle fundamentet for den løbende opfølgning på vores nye tab af erhvervsevne produkt? Og er du en erfaren profil, som kan sætte et godt eksempel og trives med at tage ansvar, igangsætte og færdiggøre opgaver? Så er du måske vores nye aktuar.
Du sikrer det faglige fundament for vores produkter
Som vores nye aktuar i Medlemmer og Produkter kommer du til at arbejde med udviklingen af et nyt tab af erhvervsevne-produkt, der skal sikre, at vores medlemmer er godt beskyttet i tilfælde af længerevarende sygdom. Du har det faglige ansvar for at udvikle en hensættelsesmodel til det nye produkt samt ansvaret for at vedligeholde og videreudvikle den generelle prismodel, vi anvender. Vi er netop i gang med produktdesign og implementering, og vi ser frem til at inkludere dine faglige input og overvejelser, som vil berige processen og understøtte den aktuarmæssige drift af produktet.
Tab af erhvervsevne-produktet er et vigtigt fokusområde i PensionDanmark, og du bidrager løbende med indsigt i og viden om anvendelsen af produktet, udvikling i hensættelser og effekten af forebyggende tiltag. En stor del af jobbet vil indebære månedlig opfølgning og forklaring af resultatet for produktet samt forslag til næste skridt. Dine konkrete arbejdsopgaver vil i punktform blandt andet være:
- Udvikling og vedligeholdelse af modeller til opgørelse af hensættelser, priser og monitorering af vores nyudviklede TAE-produkt.
- Overvågning af udvikling i TAE-produktet og bestanden.
- Scenariefremskrivninger og fremskrivninger.
- Aktuarmæssige analyser til brug for strategiske og operationelle beslutninger.
- Aktuarmæssig udvikling, vedligeholdelse og implementering af nye produkter og ydelser.
Du viser vejen for nye produkter og yngre kollegaer
Medlemmer og Produkter løfter en stor del af ansvaret for at realisere de ønsker og visioner, bestyrelsen og ledelsen har for produktområdet. Du bliver hurtigt en respekteret kollega og rollemodel for yngre profiler, fordi du sætter høje standarder for dig selv og det, du leverer. Og fordi du er generøs med din viden og erfaring, nysgerrig af natur, og god til at hjælpe dine kollegaer både i teamet og på tværs af huset. Du bliver motiveret af at sætte dit præg på udviklingen og af at gå forrest i arbejdet med at løse den spændende udfordring, vores nye strategi har givet os.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
Du er cand.act, cand.polit, cand.scient.oecon, cand.stat, eller har en lignende akademisk baggrund.
I punktform er det vigtigt, at du har erfaring med:
- Udvikling af statistiske modeller, fx pris og hensættelsesmodeller
- TAE produkter
- Forskellige kodesprog, fx Python
- Formidling af statistiske modeller og resultater til alle faggrupper
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christoffer Willer på telefon 31130390 eller e-mail cwe@pension.dk.
Sådan gør du
Send dit CV og din ansøgning til os snarest muligt og senest d. 16. april 2025 ved at benytte ansøgningslinket. Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Læs mere på pensiondanmark.com
Ansøgningsfrist:
16-04-2025